Er du klar til en fedmeoperation?
Hvis du er svært overvægtig, er du i risiko zonen for at få følgesygdomme af din overvægt.
Den mest udbredte følgesygdom er type 2 diabetes. Også kræft og dårligt hjerte, for slet ikke at tale om ødelagte knæ og dybe åreknuder, er almindelige sygdomme blandt svært overvægtige. Et vægttab vil med 80% sandsynlighed eliminere din sukkersyge og dine andre fedmerelaterede sygdomme.
Har du prøvet at slanke dig et utal af gange og har du stadig ikke nået et resultat, kan en fedmeoperation måske være noget for dig. Rigtig mange har prøvet at tabe sig uden held og har derfor udsat kampen imod overvægten på ubestemt tid.
Nu er det muligt at få en fedmeoperation. Der er 3 former for operation, nemlig gastric bypass, gastric banding, gastric sleeving. Fælles for dem alle er, at mavesækken bliver mindre, og at du ikke længere kan tåle fed mad. Alt i alt ting der gør, at du helt sikkert vil tabe dig efter en operation. Målet med en fedmeoperation er at give svært overvægtige et sundere og bedre liv, så de ikke dør alt for tidligt af deres overvægt.
Er fedmeoperation en mirakelkur?
Igennem tiderne har der været flere såkaldte mirakelpiller på markedet. Nogle af de mest kendte var Letigen og Xenical. De overvægtige tabte sig, men der var også rigtig mange, der blev alvorligt syge af pillerne; og en del dødsfald er også registreret som følge af pillerne. Derfor er disse piller ikke længere lovlige i Danmark.
En fedmeoperation er heller ikke ufarlig. I offentligt regi tilbydes operation derfor kun til meget svært overvægtige, som i forvejen har en meget forhøjet risiko for at dø af deres overvægt. Hver gang 300 bliver opereret, vil en statistisk set dø af operationen.
Det er værd at vide, at operationen er for livet; og at livsændringen derfor ikke kan laves om. Nogle operationer giver dog mulighed for at få reetableret mavesækken igen, men alt forskning viser, at patienten så meget hurtigt bliver svært overvægtig igen.
Kan en fedmeoperation stå alene
En fedmeoperation kan ikke stå alene. Hvis man ikke ændrer sine spisevaner og følger de anvisninger, der gives i forbindelse med operationen, vil man risikere ikke at tabe sig. Man skal så slås med operationsgener og svær overvægt.
Det er derfor vigtigt, at man gør sig helt klart, om man er parat til at ændre sin livsstil og få et sundere og bedre liv en gang for alle. Sund kost og motion kombineret med en fedmeoperation vil med garanti give et slankere, sundere og sjovere liv. Men det kræver vilje at gennemføre. Der findes ingen ”mirakelkure”. Kun hårdt arbejde.