Fup og fakta om Alli slankepillen
Alli slankepillen er på kort tid blevet meget populær. Den store succes skyldes først og fremmest, at det er den eneste slankepiller, der kan fås i håndkøb. Derved behøver du ikke besøge din læge først for at få en recept.
Alli er baseret på den receptpligtige pille Xenical, der har været tilgængelig som receptpligtigt slankemiddel i 10 år. Så selvom Alle er en mildere form, så er det et gennemtestet produkt.
Pillen virker ved at begrænse fedtet fra din kost i at blive optaget i kroppen.
Et effektivt vægttab
Kliniske studier har påvist, at hvis Alli kombineres med en sund diæt, kan man opnå et vægttab på op til 50 % mere end ved den samme diæt alene. Sagt på en anden måde, så kan du i forbindelse med et vægttab på to kilo opnået ved en almindelig slankekur, smide yderligere et kilo, hvis du kombinere med Alli pillen.
For at få en effektiv slankekur er det dog vigtigt også at lægge sin kost om. Alli er ikke en mirakelpille, der kan bruges som eneste middel til at tabe sig. Som altid gælder det om at begrænse mængden af fedt; også selvom Alli hjælper dig til at begrænse fedtoptaget (og derved kalorieoptaget).
Sådan bruges Alli slankepillen
Først og fremmest er det vigtigt at huske, at selvom Alli kan fås i håndkøb, så er det stadig medicin. Du bør derfor læse nøje, hvad der står på pakken. Og er du i tvivl, så spørg din læge eller på apoteket.
Pillen skal tages i forbindelse med et måltid, da dens funktion er at hæmme optagelsen af fedt i kroppen. For at den skal virke effektivt, skal den tages mellem en time før og en time efter et måltid. Hvis du springer et måltid over (eller spiser noget uden fedt), skal du ikke tage en pille.
Som udgangspunkt tages den tre gange om dagen sammen med hovedmåltiderne. Glemmer du at tage en pille (og er der gået mere end en time siden sidste måltid), så skal du bare springe den pille over. Du kan ikke ”indhente det tabte”.
Bivirkninger
Som med meget anden medicin, så kan der også forekomme en række bivirkninger i forbindelse med brugen af Alli pillen. De væsentligste bivirkninger skyldes pillens fedtblokerende virkning.
Typiske bivirkninger er mavesmerter, diarre, kvalme og opkast. Optest vil problemerne forsvinde efter noget tid.
Symptomer som åndedrætsbesvær, nældefeber eller hævelser i ansigtet, tungen, læberne og halsen er til gengæld ikke normalt. Mærke du disse bivirkninger, skal du strakt søge lægehjælp.
I det hele taget bør du kontakt din læge, hvis du er det mindste i tvivl.
Er Alli noget for dig?
Alli slankepillen er ikke til folk, som ønsker at smide et kilo eller to. Her er andre former for hjælpemidler som f.eks. Nupo pulver bedre.
Det er vigtigt at huske på, at Alli er et lægemiddel, og du bør derfor overveje, om det er nødvendigt for din slankekur. Som udgangspunkt anbefales den til alle, som har et BMI på min. 28 (også kaldet ”moderat overvægtige”).